Miljøigeniørstuderende Henriette Binderup skriver speciale i samarbejde med virksomheden LAGUR A/S og Cembrane A/S. Specialet handler om membranfiltrering og elektromagnetiske felters indflydelse på drikkevandskvalitet. Fotograf: Martin Rygaard

International ros til uddannelse af miljøingeniører

Wednesday 30 Mar 22

Contact

Martin Rygaard
Associate Professor, Head of MSc studies
DTU Sustain
+45 45 25 15 70

Udenlandske universiteter roser dansk uddannelse af miljøingeniører, der skal løse fremtidens udfordringer med klimasikring og bæredygtighed.

En række internationale repræsentanter fra verdens førende universiteter inden for miljøteknologi har gennemført en vurdering af DTU’s miljøingeniøruddannelse. Det skorter ikke på rosende ord i evalueringen der bl.a. betegner uddannelsen som ”unik”, ”måske den bedste i verden”, og eksempelvis fremhæver, den tætte forbindelse mellem universitets forskning og undervisningen.

”Hvis det havde været fodboldverdenen, ville det svare til at være på niveau med vinderne af Champions League. Det kan ikke blive større, og vi er glade for at få så fin en evaluering, både af hensyn til vores nuværende og kommende studerende,” siger lektor Martin Rygaard, der er kandidatstudieleder på DTU Miljø.

Et andet af de områder, der fremhæves i evalueringen, er det tætte samarbejde mellem universitetet og virksomheder. De internationale repræsentanter ser mange fordele ved dette, da Danmark som en af verdens største eksportører af miljøteknologi, har brug for kandidater med de rette kvalifikationer til at kunne fastholde den position.

Maskinrummet for den grønne omstilling

Den internationale evaluering understreger da også, at miljøingeniører bidrager til at løse nogle af de store udfordringer, som samfundet står overfor. Det handler om at sikre rent drikkevand, håndtere spildevand og forureninger, genanvende vores ressourcer og udarbejde løsninger til at imødegå følger af klimaændringer som oversvømmelser og tørke.

”Måske kan man se miljøingeniørernes arbejde som maskinrummet for den grønne omstilling. Miljøingeniører udvikler værktøjerne til at kunne forstå, om en løsning er bæredygtig. Det gør vi fx ved at gennemføre livscyklusanalyser, der tager højde for både ressourcetræk, energiforbrug, og genanvendelse efter endt brug. Skal vores påvirkning af miljøet forstås og forbedres, kræver det et sammenspil af discipliner som matematik, mikrobiologi, miljøkemi, hydrologi, med videre. Det er netop nogle af miljøingeniørens kompetencer”, siger Martin Rygaard.

Tæt samarbejde med virksomheder
"Måske kan man se miljøingeniørernes arbejde som maskinrummet for den grønne omstilling. Miljøingeniører udvikler værktøjerne til at kunne forstå, om en løsning er bæredygtig."

De kvalifikationer er der stor interesse for blandt virksomheder, som DTU Miljø har et tæt samarbejde med, der bl.a. omfatter, at studerende bidrager til at løse aktuelle opgaver og udfordringer. ”På den måde kan vi få et indtryk af de studerende og ser det bl.a. som en pipeline for rekrutteringen af kommende egnede kandidater. Men samarbejdet er også væsentligt, for at vi kan holde os skarpe på den nyeste faglige viden inden for vores arbejdsområde. Vi har brug for DTU’s ekspertise inden for eksempelvis drikkevand, klimatilpasning, spildevand, affaldshåndtering samt jord- og grundvandsforurening – og udvider gerne samarbejdet til at omfatte flere fagligheder, hvor vedvarende energi, biodiversitet, bæredygtighed og digitalisering er oplagte eksempler,” siger direktør Jens Brandt Bering, NIRAS.

Derudover er virksomhederne meget opmærksomme på, at DTU har nogle kompetencer, de ikke selv besidder. Det kommer tydeligt til udtryk i forbindelse med nogen af de specialeprojekter, studerende gennemfører i samarbejde med virksomhederne.

For affaldsvirksomheden RGS Nordic er det et helt bevidst valg at arbejde sammen med DTU i forbindelse med den transformation, virksomheden i øjeblikket gennemgår i retning mod cirkulær økonomi.

”Samarbejdet med en studerende fra DTU Miljø har givet os viden om og særligt dokumentation for, hvordan byggematerialer fremover i større grad kan genanvendes til andet end blot være fyld under nye veje”, siger Søren Barsøe, der er QA engineer i RGS Nordic.

”I øjeblikket er hele byggeområdet reguleret på en måde, så det er vanskeligt at genanvende eksempelvis træ til andet end sekundære bygninger som f.eks. cykelskure. Med de tal, vi nu har fået fra den studerendes gennemførsel af en LCA, livscyklusanalyse, er det muligt at indgå en dialog med politikerne om, hvordan reglerne kan ændres for at øge den cirkulære økonomi inden for byggebranchen”, siger Søren Barsøe.

Fremtidig karriere
Ikke kun virksomhederne, men også de studerende udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet om studieopgaver. For de studerende er det særligt muligheden for at få udvidet deres netværk og snuse til en mulig kommende arbejdsplads, der bliver fremhævet.

”Da jeg sagde ja til at skrive speciale i samarbejde med NIRAS var min drøm at kunne blive ansat efterfølgende, hvis det var et sted, hvor folk var søde, og jeg kunne lide at være der. Derudover så jeg det som en god træning i forhold til kommende jobsøgning, ligesom det kunne være med til at afklare, hvad jeg har lyst til at arbejde med i min fremtidige karriere,” siger Astrid Friborg Molbech, der efter at have færdiggjort studierne, blev fastansat i NIRAS.

De studerende lægger også vægt på, at det er meget motiverende at arbejde sammen med en virksomhed, fordi de kommer til at udføre opgaver, der både er interessante i den akademiske verden, og som også er brugbare og umiddelbart bliver anvendt af virksomhederne.

News and filters

Get updated on news that match your filter.