Syslab Powerlab Risø

DREM demonstration event at Risø (in Danish)

På vegne af DREM projektet (DSO rolle i elmarkedet) inviteres du til en demonstration af løsningerne på SYSLAB på Risø den 13. juni. Frederiksborgvej 399 (Bygning 776), Roskilde.

DREM projektet sigter på at udvikle løsninger til de markedskonflikter, der af og til – men uundgåeligt – vil skabes, når kunder handler på engros- og balancemarkedet. Løsningerne stiller krav til DSO om aktiv involvering for at undgå overbelastningsproblemer i distributionsnettet – og det er den involvering vi gerne vil vise. Samtidig demonstreres nogle af de konflikter, der kan optræde i markedet.

I takt med at der kommer mere og mere vedvarende energi ind i elsystemet, og der forventes en stigende elektrificering, vil markedet skulle løse flere og mere komplekse opgaver. DREM projektet har derfor taget hul på debatten om, hvorledes markedsløsninger kan faciliteres mest effektivt og gnidningsløst.

DREM har arbejdet i et års tid i workshops og arbejdsgrupper med bred deltagelse fra hele branchen. Bred deltagelse, fordi løsningerne berører flere parter i branchen. Resultatet af dette arbejde er vedlagt. Vi må erkende, at problemet er helt uventet kompliceret, og vi nok ikke er helt i mål med løsningerne. Ved demonstrationen den 13. juni får du således både et indblik i problemernes og løsningernes kompleksitet, og en mulighed for at bidrage til den videre udvikling.

10:00 Velkommen ved Helle Juhler-Verdoner, Branchechef Intelligent Energi

10:05 Introduktion ved pouL Brath, Radius Elnet

10:20 Demo 1 ved Jesper Holm, Markedskraft

10:45 Netdrift og håndtering af flaskehalse, Tomas Christensen, Senior Director
Anlægsetablering

11:15 Demo 2 ved Oliver Gehrke, DTU Center for El og Energi

11:30 HOFOR vedr. FlexHeat og DREM erfaringer. (Tore/Jesper)

12:00 Frokost

13:00 Kort præsentation af hovedpunkterne fra løsningsdesign, pouL Brath, Radius Elnet

13:50 Pause

14:00 Demo 3 og 4. Claus Amtrup Andersen, Direktør EURISCO

14:30 Diskussion af muligheder og problemstillinger for DREM konceptet. Facilitator pouL
Brath, Radius Elnet.

15:00 Afrunding

Der er maksimalt plads til 50 personer i lokalet og deltagelse bliver efter ’først til mølle’. Du kan tilmelde dig her.

Time

Thu 13 Jun 19
10:00 - 15:00

Where

DTU Risø Campus, Frederiksborgvej 399, Bygning 776, 4000 Roskilde

Tilmeld dig eventet her

https://www.cee.elektro.dtu.dk/calendar/2019/06/drem-demonstration-event-at-risoe?id=c5ddd964-c074-4c28-a9a2-24b167794a24
15 NOVEMBER 2019